En quilt fortæller en historie
Eftersom traditionelle quilts ofte fremstilles til et bestemt formål og mange har en social funktion, fortæller de fleste quilt en historie.En brude-quilt fortæller en historie, og eksisterer i forskellige udformninger overalt i verden.
Den ældste bevarede quilt i Sverige kan dateres tilbage til det 18. århundrede, nedarvet i den samme familie. Dengang kom stof til quilts fra quiltede kyser og sjaler, der var bragt hjem fra fjerne lande af de søfarende mænd.
Brude-quiltene blev syet få dage før brylluppet og alle kvinder i familien var involveret. De farvestrålende sjaler fra brudens ungdom kunne bruges til brude-quilten, eftersom hun som gift kvinde ville klæde sig i mere dæmpede farver, fortrinsvis sort.
Immigranterne bragte deres egen tradition med sig. Quilten i dette billede, et typisk stjerne mønster (Touching Stars), stammer fra USA. Den blev syet som en brude-quilt i 1963 i San Antonio, Texas, af otte kvinder fra en familie, der alle samledes omkring quilterammen.
Tre generationer arbejdede sammen for at videreføre den tradition, som deres forfædre bragte med sig fra Tyskland i midten af 19 hundrede tallet. Bruden selv, Karey Bresenhan, husker sin bedstemors råd: ”Piger, husk nu at stingene skal være små og smukke… for I kommer til at vågne op hver morgen resten af jeres liv og se på dem.”


